Vejledning til DPO’s hjemmeside

Her findes skabeloner, uddannelse for medarbejdere og meget mere

Alle selvejende institutioner opfordres til et besøg på DPO’s hjemmeside (DPO-SI.kk.dk), når arbejdet med GDPR skal opbygges og vedligeholdes.

På siderne findes alle relevante materialer til arbejdet, diverse vejledninger og videopræsentationer. Desuden udsender vi løbende nyheder om relevante emner, nye regler og andre ting, som I bør være opmærksomme på. Overblikket over disse findes under ”Nyheder

Under fanen ”Håndbog” findes alle yderligere materialer og værktøjer, hvor vi vil knytte et par kommentarer til herunder:

Håndbog” indeholder bl.a. selve håndbogen. Denne er et samlet opslagsværk om GDPR til gavn for de GDPR-ansvarlige og ledere (ikke til medarbejdere).

Links til Videopræsentationer”, kan anvendes til introduktion for jeres medarbejdere både ved opstart og som opfriskning. Der er også præsentationer til leder. Vi vil løbende lægge flere præsentationer op.

Skabeloner til governance mv.”, er bl.a. værktøjer til leder, og omfatter de grundlæggende ting, der bør være på plads, for at håndtere GDPR i en institution.

Vejledninger” kan besvare leders spørgsmål ved fx ledelseskontrol.

Skabeloner vedr. erklæringer” kan anvendes, hvis der skal gives erklæring om samtykke eller tavshedspligt.

Øvrige skabeloner” er hjælpeværktøjer, hvis der er behov for yderligere struktur og dokumentation.

Visse værktøjer er udarbejdet så de passer til det givne fagområde. De findes under de særlige GDPR-faner ”GDPR Børn”, ”GDPR Social” og ”GDPR Pleje”. Det kunne fx være folder med retningslinjer og privatlivspolitik.

Vi kan også opfordre til at kort at orientere sig under ”Quick Links”, hvor der gives en specifik rådgivning til særlige emner.

Vi håber med denne korte gennemgang, at anvendelse af DPO-SI.kk.dk bliver mere tydelig og anvendelig.